Haven

Få den fineste sommerhave

Af april 14, 2019 Ingen kommentarer

Sommeren er snart over os, og det betyder én ting: haven skal shines op og gøres klar til alle de skønne, solrige dage og lyse nætter. Og hvordan gøres dette bedst? Med perlesten!

Et pift af farve

At have perlesten i haven er noget af det bedste, man kan gøre for sine sanser. Det farvespil, der er mellem de fine og sten og alle de grønne planer og farverige blomster i haven er en sand fryd for øjet. Og selv på de sommerdage, hvor vejret svigter og det hele bare er gråt og måske endda regnfyldt, vil alle de små fine perlesten stadig formå at lyse haven op og få den til at se strålende og frisk ud.

Bekæmp ukrudt med perlesten

Det er ikke kun for det flotte syns skyld, at perlesten er god for din have. Der er nemlig en stor fordel ved at sprede de fine sten. Hvis man lægger en fiberdug under stenene i haven, vil det give ukrudt meget svært ved at vokse op. De har nemlig svært ved at trænge igennem fibrene. Men man skal ikke være bekymret for sundheden af jorden i sin have, fordi fiberdugen er fuldstændig fri for gift og kemikalier, så intet naturligt bliver skadet. Hvis man gerne vil holde ukrudtet væk, men ikke lige kan få fingrene i en fiberdug, kan perlestenene også klare arbejdet på egen hånd. Så skal man blot lægge stenene i et tykkere lag på for eksempel fem centimeter.

Forandring fryder

Hvis man er træt af den måde, haven ser ud på og bare trænger til noget fornyelse, kan perlesten være en rigtig god løsning. Man kan købe dem, sprede dem ud, og hvis man fortryder, kan man bare samle dem sammen igen. Dét, der er så smart ved perlesten er nemlig, at de ikke er permanente. Det er et materiale, som man bare spreder ud, på det sted, man ønsker, og dét er dét. Det er en såre simpel og let måde at gøre noget ved sin have uden at det behøver være for evigt. Hvis man ikke er født med jordens grønneste fingre og bare ikke kan finde nydelse i at sidde og grave i jord og få skidt under neglene, er perlesten også en god idé, fordi det nærmest ikke kræver noget forarbejde, vedligeholdelse eller slid. Det er bare at vælge sine sten, købe dem og sprede dem. Lettere bliver det ikke.

Mængden af sten

Det er vigtigt at undersøge, hvor stor en mængde sten, man skal bruge, før man køber stenene. Det forholder sig sådan, at 1000 kilo perlesten kan dække lige omkring 16 kvadratmeters overflade, hvis man lægger stenene i et lag på cirka 5 centimeter. Når man spreder stenene er det vigtigt, at man lægger et gavmildt lag over det hele, fordi hvis man kommer under de 5 centimeter vil der lettere kunne opstå bare pletter, fordi stenene jo kan flytte sig. Det er altså godt at have noget at give af, når det gælder mængden af sten.

Efterlad en kommentar