Haven

Terrasse indretning – 3 tips til indretning af din terrasse

Af februar 28, 2018 Ingen kommentarer
Terrasse indretning

Har du nogensinde oplevet at kigge ud på din terrasse og tænke, hvorfor bruger jeg den dog ikke mere? Eller har du bare tænkt, at din terrasse er kedelig og kunne trænge til en opdatering. Der er mange mennesker, der fokuserer al deres indretningsenergi på rummene i huset.

Dermed glemmer mange rummene udenfor. En terrasse er nemlig lige så meget et rum som stuen er. Hvis du har en hyggelig, indbydende og praktisk terrasse, vil du opleve at du vil bruge den mere som et rum, hvor du opholder dig når vejret er til det.

Hvis du gerne vil have en terrasse, hvor du rent faktisk vil elske at opholde dig, skal du skabe rummet til det. Terrassen skal simpelthen indrettes. Terrasse indretning er nemt, men det kan være svært at komme i gang, hvis man aldrig har tænkt i de baner. Du får derfor tre gode tips til hvordan du kommer i gang med terrasseindretningen.

Havemøbler til en god terrasse indretning

Et godt sted at starte med terrasse indretning er at investere i nogle gode havemøbler, som du rent faktisk får brugt. De rigtige havemøbler for dig er ikke nødvendigvis de samme som naboen har. Du skal derfor starte med at tænke over dit behov.

Vil du gerne kunne holde nogle store havefester, hvor du griller for alle dem du elsker? Vil du gerne kunne sidde og hygge med en god bog næsten uanset vejret? Vil du gerne kunne ligge og tage sol, når den endelig er fremme? Disse spørgsmål skal du stille dig selv og derefter overveje hvad der så rent faktisk er muligt.

Terrasse indretning handler nemlig i høj grad om at kombinere dine ønsker med hvad der er muligt. Terrasser kan have mange forskellige størrelser, men generelt kan vi have en tendens til at synes at de er for små. Eller også har vi bare for mange ønsker, til hvad terrassen skal kunne.

Sorter derfor gerne i dine ønsker, så møblerne du bruger dine penge på, rent faktisk kommer til sin ret. Når du skal købe nye havemøbler, kan du med fordel gå efter møbler i rattan. Disse vil holde i mange, mange år og kræver nærmest ingen vedligehold.

Hvis du mere er til udtrykket af smukke, gamle træmøbler, er dette selvfølgelig også en mulighed. Her skal du blot være opmærksom på, at det kræver en del vedligeholdelse, hvis du vil have møblerne i mange år fremover. Hvis man har nogle havemøbler man virkelig elsker, kan vedligeholdelsen dog vise sig nærmest at være en fornøjelse.

Fyld terrassen med krukker

Hvis du allerede har styr på møblerne i din terrasse indretning, kan du gå videre til at få terrassen til at føles hyggelig og indbydende. Her er et af de bedste tricks at introducere en masse forskellige krukker med en masse forskellige blomster, buske og træer.

Terrassen skal være en del af haven og derfor er det oplagt at hive en del af haven op på terrassen i form af krukker. Når det kommer til krukker og terrasse indretning, er der næsten ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på.

Du kan starte med at finde krukker, som falder i din smag. Stil dem gerne i små klynger rundt omkring på terrassen. Når du skal finde planter til krukkerne, kan du med fordel tage udgangspunkt i hvad du kan lide og hvad der er i haven i forvejen.

Du kan vælge at farvekoordinere eller du kan vælge at gå amok i en masse forskellige farver. Det er egentlig helt op til dig selv. Hvis du er helt fortabt, kan du søge hjælp, der hvor du køber dine planter. Du kan også finde en masse inspiration på nettet.

Terrasse indretning kræver nemlig nogle gange, at man bliver inspireret. Hvis du vil have nogle lidt anderledes planter, kan du med fordel søge på nettet efter inspiration. Husk at sørge for at tjekke, at de planter du forelsker dig i, rent faktisk egner sig til at være i en krukke. De fleste planter kan være i en krukke, så længe du husker at gøde og vande.

Et personligt touch

Det sidste der kan være med til at gøre din terrasse indretning endnu mere hyggelig og indbydende er at give det hele et personligt touch. Det kan være det, der gør, at det hele hænger endnu mere sammen og får dig og dine gæster til at blive på terrassen lidt længere.

Du kan f.eks. finde en masse fine sten og skrive små hilsner på stenene. Du kan også pynte terrassen med forskellige lys, lamper og lyskæder. Brug gerne solcellelamper. Du kan også bruge stearinlys, da de er med til at skabe en helt særlig og hyggelig stemning. Skab også en hyggelig stemning med et bålsted.